30 redegørelser om resultatlønnede konsulenter: Her er de fire ting, vi har lært

Kilde: Altinget.dk
Link: https://www.altinget.dk/artikel/31-redegoerelser-om-resultatloennede-konsulenter-her-er-de-fire-ting-vi-har-laert?
Dato: 14/6-2020

Citat;

INDSIGT: Manglende faglighed, større modspil fra botilbud og millionbesparelser er årsagerne til, at en række kommuner har hyret konsulenter til at finde besparelser på handicapområdet. Få overblikket over kommunernes forklaringer til Ankestyrelsen her.

Samtlige kommuner involveret i konsulentsagen har afleveret deres redegørelse til Ankestyrelsen. Og det er nu op til Ankestyrelsen at vurdere, om det har været lovligt, når en række kommuner har benyttet sig af resultatlønnede konsulenter til at finde besparesler på hjælpen til handicappede og psykisk syge.

Ankestyrelsens vurdering er bestilt af social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), efter at Altinget tilbage i december kunne fortælle, hvordan 19 kommuner benyttede sig af eksterne konsulenter til at finde besparelser på personer med handicap og psykisk syge. Et antal der senere voksede til 31 kommuner.

Mens vi venter på Ankestyrelsens afgørelse, har Altinget gennemlæst kommunernes forklaringer på brugen af konsulenterne. Gennemgangen viser, at kommunerne har benyttet sig af konsulenterne af flere årsager.

Blandt andet fordi kommunerne efter udsagn har oplevet det svært at finde ud af, om de betaler den rigtige pris for tilbuddene og fordi botilbuddene er blevet mere professionelle i deres tilgang til prisforhandlingerne. Enkelte steder begrundes valget af de resultatlønnede konsulenter som et udtryk for økonomisk sans. Det er eksempelvis tilfældet i Silkeborg kommune.

1. Manglende faglighed skabte behovet

Flere kommuner begrunder i deres redegørelse til Ankestyrelsen, at de resultatlønnede konsulenter blev hyret ind til at varetage en opgave, som kommunens egne socialrådgivere ikke kunne klare i tilstrækkeligt omfang selv. Det er tilfældet i Nordfyns, Vejen, Ringkøbing Skjern, Randers, Kolding, Horsens og Albertslund Kommune.

I Vejen Kommune har Brorson Consult været hyret ind, fordi kommunens socialrådgivere var ”relativt nyuddannede og havde behov for et kompetenceløft på området indgåelse af kontrakter og opfølgning på disse”. I Nyborg Kommune har kommunens egne analyser vist, at kommunens ”nuværende praksis og nuværende faglige niveau medfører uhensigtsmæssige og for dyre visitationer til borgeren”.

I Randers og Horsens Kommune har man hyret konsulenterne ind, fordi den erfarne medarbejder i takstforhandlingerne med botilbuddene fik andet job eller er gik på pension. Sidstnævnte var tilfældet i Horsens, hvor kommunen efter eget udsagn manglede ”medarbejdere med erfaring indenfor forhandling med leverandørerne, når pris oversteg den fastsatte takst i rammeaftaleregi”. Og i Randers Kommune hyrede man Brorson Consult ind, da Anne Brorson, der nu er direktør i Brorson Consult, stoppede som takstforhandler i netop Randers Kommune.

LÆS MERE PÅ ALTINGET.DK

Afgjort: Kommuners brug af konsulenter til at spare på handicappede og psykisk syge er ulovlig

Kilde: Altinget.dk
d.25/6-2020
Link: https://www.altinget.dk/artikel/forside-konsulentsag-afgjort-resultatloen-i-handicapsager-var-ulovligt?

AFGØRELSE: Det er ifølge Ankestyrelsen ulovligt, at kommuner betaler konsulenter resultatløn for at hjælpe med at finde besparelser i udsatte borgeres konkrete sager. Nu bør de sager, hvor det er sket, gå om, mener social- og indenrigsminister Astrid Krag.

Mindst 24 kommuner kan have brudt loven ved at hyre eksterne konsulenter på resultatløn til at hjælpe med at finde besparelser i udsatte og handicappede borgeres konkrete sager.

Det står klart, efter at Ankestyrelsen torsdag morgen kom med en længe ventet udtalelse om det kontroversielle samarbejde mellem særligt to konsulenthuse og kommuner fra hele landet.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er glad for, at Ankestyrelsen nu har trukket en juridisk streg i sandet.

”Det er godt, at Ankestyrelsen her slår så klart fast, at hensynet til økonomien ikke må stå over hensynet til det enkelte menneskes behov for hjælp,” siger Astrid Krag (S) til Altinget.

Allerede da Altinget første gang kunne fortælle om kommunernes samarbejde med de resultatlønnede konsulenter i november, kaldte hun metoderne både "aggressive" og "grove".

I alt 31 kommuner har ifølge Altingets afdækning indgået samarbejde med eksterne konsulenter om at finde besparelser i sager på handicapområdet.

Sager skal genbehandles

Ankestyrelsen slår i sin udtalelse først og fremmest ned på de 24 tilfælde, hvor samarbejdet er baseret på et såkaldt no-cure-no-pay-princip, hvor konsulenternes honorar afhænger af, om der opnås besparelser.

”Hvis konsulenterne er aflønnet efter no-cure-no-pay-princippet, kan kommunerne ikke lovligt anvende dem til at forberede afgørelse i sager om ydelser til konkrete borgere på socialområdet,”

skriver Ankestyrelsen i sin udtalelse.

Det skyldes, at konsulenterne får en direkte økonomisk interesse i, hvordan afgørelsen af den enkelte sag falder ud. Det gør konsulenten inhabil.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag forventer, at kommunerne nu vil rette ind efter Ankestyrelsen både ”fremadrettet og bagudrettet”. Og dermed også genbehandle alle sager, hvor konsulenter har været inddraget på ulovlig vis.

”Jeg forventer, at kommunerne tager den her udtalelse med, og at man i hele landet nu får kigget sin brug af konsulenter igennem og får stoppet med det de steder, hvor man anvender no-cure-no-pay-modellen i vurderingen af ydelser til enkelte borgere,” siger Astrid Krag.
Læs KL's svar på afgørelsen i dette debatindlæg.

Læs mere om Ankestyrelsens udtalelse og konsekvenserne for kommuners samarbejde med de resultatlønnede konsulenter på Altinget social og Altinget kommunal.
_________________________________________________________

PRINCIPPET KALDES OGSÅ FOR

Magtfordrejning - Når der tages usaglige hensyn til f.eks økonomi der vejer tungere end hensyn til at loven og regler skal følges kan det kaldes for magtfordrejning = Ulovligt.

KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser

Kilde: Altinget.dk d.22/6-2020
Link: https://www.altinget.dk/social/artikel/kl-socialt-udsatte-har-brug-for-staerkere-dialog-mellem-styrelse-og-kommuner

Fremhævninger: Blogger

Citat:

DEBAT: Ankestyrelsens principmeddelelser er afgørende for kommunernes arbejde med socialt udsatte. Men styrelsen tolker loven vidtgående, skriver KL's socialformand, Thomas Adelskov (S).

Af Thomas Adelskov (S)
Formand for KL's Socialudvalg og borgmester i Odsherred Kommune

Kommunernes afgørelser på det specialiserede socialområde har stor betydning for de 180.000 udsatte børn og unge, børn med handicap og deres familier, voksne med nedsat funktionsevne samt socialt udsatte voksne, som hvert år får bevilget hjælp fra kommunen.

Reglerne i serviceloven er komplekse og vanskelige at administrere, blandt andet fordi der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons livssituation og behov. Det er nødvendigt, at reglerne er fleksible, fordi hver person, der søger om hjælp, er unik.

Derfor er det godt, at borgere, som ikke oplever at få den hjælp, som de har behov for, kan klage til den uafhængige klageinstans Ankestyrelsen. Ankestyrelsens jurister ser på borgerens sag igen og skal forsøge at vurdere, om kommunen har truffet den rigtige afgørelse.


Ankestyrelsen træffer konkrete afgørelser i borgernes sag. Derudover udsender de også principmeddelelser, som sammenfatter, hvad der er gældende praksis på et område. Principmeddelelserne er bindende retskilder for kommunerne på lige fod med Folketingets love og ministeriernes bekendtgørelser.

I økonomiaftalen for 2021 har vi aftalt med regeringen, at vi har brug for en øget dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen for at sikre en drøftelse af indhold og rækkevidden af de principmeddelelser, som Ankestyrelsen sender ud. Det handler ikke om at antaste Ankestyrelsens uafhængighed, tværtimod.

Hvor skal ressourcerne komme fra?

Formålet med Ankestyrelsens principmeddelelser er at hjælpe kommunerne med til at tydeliggøre, hvordan reglerne skal forstås og administreres. Det kan være guld værd for kommunerne, ikke mindst på de mest komplekse områder.

Men det er et problem, når Ankestyrelsen træffer afgørelser, der i deres ordlyd er meget vidtgående i fortolkningen af loven – og yderst vidtgående i forhold til den eksisterende praksis.

Dermed fastsættes et serviceniveau af jurister i Ankestyrelsen, uden at der følger økonomi med til at håndtere opgaven i kommunerne.

Resultatet er, at vi ikke kan leve op til de forventninger, der skabes. Samtidig kan vi blive nødt til at tage pengene fra andre områder for at kunne give borgerne på dette område den indsats, som Ankestyrelsen fastsætter. Det, mener vi ikke, er rimeligt.


Det afgørende er derfor, at vi får skabt et bedre samarbejde mellem kommunerne og Ankestyrelsen, der giver klarhed frem for forvirring om opgaven.

Dialogen skal gå på fortolkningen af lovgivningen, og hvis den fortolkning betyder, at kommunernes serviceniveau skal løftes, så må det være en opgave for regeringen og Folketinget at tilføre ressourcer til området, så der er sammenhæng mellem opgaven og pengene til rådighed.

Aktører: Den danske model har aldrig været for børn

Kilde: Altinget.dk
D.4/7-2020
Link: https://www.altinget.dk/artikel/aktoerer-den-danske-model-har-aldrig-vaeret-for-boern? Citat: Debatindlægget blev bragt første gang 12. maj Af Line Britt Madsen, Karen Lumholt med flere
Se dokumentationsboks

Når man er et lille barn, er der noget, som betyder mere end andet: Tid og adgang til ens forældre. Det er trygheden ved at vide sig sikker på tilgængeligheden af forældre, der elsker dig betingelsesløst, når du er syg og har brug for omsorg, ømhed og ro. Og det er muligheden for at tilbringe tid med de forældre, som satte dig i verden. Begge dele har svære betingelser i dag.

Danske børn har ingen ret til forældreomsorg ved sygdom, selvom deres forældre har ret til en enkelt dag fri til at løse pasningssituationen for den klods om benet, et sygt barn i Danmark nemt udvikler sig til at være. Børneelendighed i Danmark Danske børn har verdensrekord i institutionalisering og tilbringer således en større del af deres liv hér end nogen andre børn i verden. Der er ikke tale om skønne, børnevenlige institutioner, som vi ser dem i Totte & Lotte, men om udsultede dagtilbud med få voksne, svingdørspersonale og alt for mange børn stuvet sammen på alt for få, slidte kvadratmeter.

Vi har længe været forundrede over børneelendigheden i Danmark. Hvordan det kan være, at et land så systematisk adskiller sine børn fra dets forældre i en meget tidlig alder i virkeligt mange timer? Til så dårlige vilkår? Det er ikke for børnenes skyld. Var det for børnenes skyld, havde vi sikret dem minimumsnormeringer for længe siden. Vi havde sørget for, at småbørnsforældre kunne arbejde på nedsat tid i de år, hvor behovet for forældreomsorg er mest udtalt. Og vi havde sikret syge børn ret til forældreomsorg, indtil de er helt raske. Nordiske naboer har bedre vilkår I Norge og Sverige har man for længst sikret alle syge børn retten til at blive passet af mor eller far, indtil de er helt raske. I Norge har hver forælder ret til ti barnets sygedage med fuld løn per år, og man har netop fordoblet omsorgsdagene på grund af coronakrisens skærpede krav til at holde sløje børn hjemme.

I Sverige har hver forælder ret til 60 barnets sygedage per år, hvor man får udbetalt 80 procent af sin løn af det statsejede 'försäkringskassan', som lønmodtagere og arbejdsgivere betaler solidarisk til. Den generøse ordning til trods har svenske forældre gennemsnitligt mindre end ti sygedage per år, hvilket indikerer ordningens enorme økonomiske og velfærdsmæssige potentiale. I Sverige har man desuden længere barsel (cirka 16 måneder) og ret til at gå på børnedeltid, indtil barnet fylder otte år.

Vi bedriver ikke børnevelfærd Når vi i Danmark står med så ringe vilkår for børnene, skyldes det ikke alene økonomiske effektiviseringsrationaler, men også grundlæggende systemfejl i måden, vi bedriver børnevelfærd på i Danmark.

Det gør vi nemlig ikke. Selvom vi ved lov har sikret alle børn hjælp og støtte ved særlige behov som handicap eller social udsathed, er helt almindelige børns generelle behov for omsorg ikke lovsikret nogen steder.

Og drister man sig til at foreslå et sæt universelle omsorgsrettigheder for børn, som vi tillod os for nylig, møder det stor modstand i den fagbevægelse, vi ellers oplever et stærkt tilhørsforhold til. Ingen skal nemlig røre ved den hellige danske model.

Den arbejdsmarkedsmodel, der lader arbejdsmarkedets parter forhandle løn- og arbejdsvilkår og indimellem medvirker ved trepartsforhandlinger, når Danmark skal reformeres på den ene eller anden måde.

Børnevenlig er den danske model ikke

Vi har meget stor respekt for den model, der har skabt et stærkt og uovertruffent arbejdsmarked i Danmark med udtalt fleksibilitet for arbejdsgiverne og rimelig beskyttelse af arbejdstagerne.

Men børnevenlig, det er den ikke. Og hvem kan det overraske, når Børns Vilkår eller andre relevante børneorganisationer aldrig er blevet tildelt en position ved forhandlingsbordet, når danske løn- og arbejdsvilkår forhandles?

LÆS MERE
https://www.altinget.dk/artikel/aktoerer-den-danske-model-har-aldrig-vaeret-for-boern?

Forsker om undersøgelse: Forældre til børn med handicap er blevet fredløse

Kilde: Altinget.dk
D.6/7-2020
Link: https://www.altinget.dk/artikel/195954-forsker-om-ny-undersoegelse-foraeldre-til-boern-med-handicap-er-blevet-fredloese?

Forsker om undersøgelse: Forældre til børn med handicap er blevet fredløse

Debatindlægget blev bragt første gang 7. maj

Af Emil Søbjerg Falster
Ph.d.-studerende, Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap, Roskilde Universitet

Den landsdækkende forening For Lige Vilkår har netop udgivet en større spørgeskemaundersøgelse med 1.388 besvarelser fra forældre til børn med handicap og kronisk sygdom/lidelse, der er indsamlet i efteråret 2019.

Undersøgelsen har haft til formål at afdække, hvordan forældrene oplever samarbejdet med de kommunale myndigheder og deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Konklusionerne er rystende og burde give anledning til refleksion hos alle, der beskæftiger sig med børnehandicapområdet – både på det kommunale og landspolitiske niveau.

Fem centrale konklusioner

Fem centrale konklusioner lyder på følgende måde:

1. Første konklusion er, at 55 procent af forældrene enten er utilfredse eller meget utilfredse med samarbejdet med kommunen.
2. For det andet oplever 91 procent af forældrene, at sagsbehandleren aldrig eller sjældent er opsøgende.
3. For det tredje oplever 90 procent af forældrene aldrig eller sjældent at blive vejledt af kommunen.
4. Derudover oplever 89 procent af forældrene, at de enten altid eller ofte skal varetage for mange opgaver i forbindelse med sagsbehandlingen af deres barns sag.
5. Den femte centrale konklusion er, at 82 procent af forældrene enten altid eller ofte oplever, at samarbejdet med kommunen er stressende.

En accepteret elendighed

Det er som sådan ikke en nyhed, at børnehandicapområdet er ramt af generelle udfordringer på tværs af kommunerne.

Det har også efterhånden længe været kendt, at der ikke kun er tale om lokale udfordringer, men at der er tale om udfordringer, som bunder i den strukturelle organisering og økonomiske prioritering – eller nærmere mangel på samme.

Andelen af børn og unge med behov for hjælp og støtte har i en årrække været støt stigende, mens de økonomiske midler ikke er fulgt med.

Det er som sådan hverken nyt eller kontroversielt, men blot en elendighed, som det politiske niveau har valgt at acceptere eller som det måske ikke evner at ændre.

Udviklingen er ikke omkostningsfri

Udviklingen kan imidlertid ikke forventes at være omkostningsfri.

For det første er det skadeligt for din retsfølelse og tillid til systemet, når du erfarer, at du behandles som en person, der ikke besidder de samme rettigheder som alle andre.

LÆS MERE

https://www.altinget.dk/artikel/195954-forsker-om-ny-undersoegelse-foraeldre-til-boern-med-handicap-er-blevet-fredloese?

Kommunalt tilsyn med plejehjem skal fjernes fra landets kommuner

DER HAR NU VÆRET TILSTRÆKKELIGT MANGE MEDIESAGER MED KOMMUNALE PLEJEHJEM

Hvor kultuen blandt de ansatte, ledere er helt gal og hvor de ældre borgere behandles dårligt.

JEG ER SELV TIDLIGERE UDDANNET SSH OG HAR ARBEJDET PÅ PLEJEHJEM

FÆLLESSKABET VIL FJERNE DET KOMMUNALE TILSYN MED PLEJEHJEM

Det skal ske via en statslig myndighed og anbefalinger og påbud skal følges eller skal det have konsenkenser for kommunalbetstyrelsen i form af dagsbøder

PÅ STYRELSEN FOR PATIENSSIKKERHED FREMGÅR DET AF HJEMMESIDEN

Citat:
Tilsynsrapporter er offentlige i 3 år. Efter 3 år slettes de. Rapporter fra samme behandlingssted eller plejeenhed erstatter hinanden, og derfor kan du kun se den nyeste version. Antallet af rapporter er altså ikke et udtryk for, hvor mange tilsyn vi har gået, og du kan ikke bruge oversigten til statistiske formål.

DET SKAL LAVES OM SÅ TILSYNSRAPPORTER LIGGER FOR DE SIDSTE 6 ÅR

Og de skal lægges ud som tekst på styrelsen for patientsikkerhed så indhold kan findes af søgemaskiner - det er dårlig praksis udført af Styrelsen for patientsikkerhed for det er vel borgernes interesser som styrelsen er sat i verden for at beskytte og håndhæve.

DER ET SÅ OGSÅ TENDENS TIL AT GLEMME BRAND OG EVAKUERINGSØVELSER

Jeg var på et plejehjem i Holbæk kommune i 2 år uden at der på noget tidspunkt blev afholdt brandøvelse.

SAMMENLIGNING AF FEJLAFGØRELSER INDENFOR DET SOCIALE OMRÅDE

JEG HAR PÅ BAGGRUND AF DATA DER ER INDLEVERET AF KOMMUNERNE OG ANKESTYRELSEN TIL DE SOCIALE DANMARKSKORT

Udarbejdet et digitalt dokument hvor der er muligheder for direkte sammenligninger af fejlafgørelsesprocenterne indenfor de sociale områder 2016-2018.
Det er der ikke på social- og indenrigsministerets hjemmesiden... (hvorfor mon ikke?).


Alle data er fra de Sociale Danmarkskort og baseret på tal fra Ankestyrelsen/landets kommuner. Det er social- og indenrigsministeret der udgiver de sociale Danmarkskort - derfor bør ministeren også kende til tallene...

FORMÅLET MED DE SOCIALE DANMARKSKORT VAR OPRINDELIGT

At landets kommuner skulle opleve at de blev hængt ud på en "tørresnor" (reference til ministerudtalelses).

Effekten af denne "tørresnor" kan diskuteres fordi der på nogle områder sker en stigning i antallet af kommunale fejlafgørelser på trods at det faktum at Landets kommuner kan henvende sig til ankestyrelsen og få rådgivning, juridisk hjælp, komme på kurser, og at der nedsættes diverse "task forces".

HUSK NU LIGE AT ALLE TAL I DE SOCIALE DANMARKSKORT ER BASERET PÅ

De antal sager hvor borgerene vælger at klage til 2-instans (ankestyrelsen) - det betyder at der er et stort "mørketal" der ligger nedenunder og at de kommune omgørelsesprocenter ville være højere hvis alle borgere der ikke fik medhold ved 1.klageinstans (kommunen) valgte at klage til ankestyrelsen.

ANKESTYRELSEN - BORGER- ELLER MYNDIGHEDSVENLIG ?

Ankestyrelsen er en del af de offentlige arbejdspladser der blev udflyttet til provinsen - det medførte en "brain drain" i ankestyrelsen da mange medarbejder ikke ville flytte med til provinsen, og i en rapport fra rigsrevisionen påpeges det at ankestyrelsen gennem 16 år ikke har formået at overholde de fastsatte sagsbehandlingsfrister.

Der er en række tilfælde hvor ankestyrelsen er på kanten med loven og dens intensioner og ankestyrelsen kan finde på at omgøre egne principafgørelser med tilbagevirkende kraft.

DET DOBBELTE KLAGESYSTEM - KOMMUNEN OG SÅ ANKESTYRELSEN

Betyder også i praksis at en række kommuner sparer penge ved at borgerne ikke tilkendes de ydelser de har lovkrav på mens klagebehandlingen står på, og en række aktører fra f.eks den sociale modstandsbevægelse, enkeltstående socialrådgivere og en advokat (Pramming) og nogle politiske partier er fortalere for at der i Danmark oprettes en forvaltningsdomstol, så sociale sager kan komme for retten og borgerne tilkendes erstatninger.

Som det er nu skal en borgere stævne kommune for at det kan ske. Og det er sket i en række tilfælde b.la med anbragte børn/unge der er blevet misbrugt eller ikke behandlet ordentligt under anbringelsen m.m.


Der er også socialrådgivere i interesseorganisationer og fagbevægelsen der oplever at ankestyrelsen er en modpart når det handler om at sikre borgernes retssikkerhed - læs her sager hvor ankestyrelsen er på kanten...

SENEST ER ADVOKATSAMFUNDET KOMMET MED EN KRITISK RAPPORT VEDR. BORGERNES RETSSIKKERHED

Juni 2020 - der er indenfor nogle sagsbehandlingsområder fejlprocenter på omkring 70 %

JEG HAR KIGGET GRUNDIGT PÅ DETTE OMRÅDE

Og tilbyder at stille op som fortaler for at den er helt gal med borgernes retssikkerhed indenfor de sociale områder i Danmark i en tvekamp på ord med hvilken som helst jura-professor eller akademiker.

12 runder a 3 minutter i en fair fight.


Juraprofessor/akademikere/politikere må gerne medbringe støttepersoner og fanskare.

Vil man/k undgå mig som opstiller i ringhjørnet kan jeg fremskaffe aktører fra den "sociale modstandsbevægelse" der har mange års erfaringer med de sociale systemer i Danmark.

HER ER TALLENE - DRAG DINE EGNE KONKLUSIONER

Det kan jo undre at det ikke har fået de retspolitiske ordførere fra de politiske partier op af stolene med de tal og fejlafgørelsesprocenter, og husk nu på at kommunaltansatte har mange muligheder for vejledning og rådgivning både internt og eksternt.

Og så kender kommunalbestyrelsesmedlemmerne alle tal fra deres egen kommuner så den med at: "Det kender vi ikke noget" til kan ikke anvendes fordi:

    Kommunalbestyrelserne skal behandle Danmarkskortet på et møde, inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres.     Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b

 Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet 2017

17-04-2018

Kort Handicap Udsatte voksne

I 2017 var andelen af omgjorte afgørelser på landsplan 21 pct.

https://sim.dk/danmarkskort/2018/apr/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-2017/


___________________________________________________


Omgørelsesprocenter på socialområdet 2018

På socialområdet generelt var andelen i 2018 af omgjorte afgørelser på landsplan 36 pct.

https://sim.dk/danmarkskort/2019/mar/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-2018/


___________________________________________________


Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet 2018

På børnehandicapområdet var andelen i 2018 af omgjorte afgørelser på landsplan 47 pct.

https://sim.dk/danmarkskort/2019/mar/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-2018/



_______________________________


Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet 2018

07-03-2019

På voksenhandicapområdet var andelen i 2018 af omgjorte afgørelser på landsplan 32 pct.

https://sim.dk/danmarkskort/2019/mar/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-2018/