tirsdag den 7. juli 2020

Forsker om undersøgelse: Forældre til børn med handicap er blevet fredløse

Kilde: Altinget.dk
D.6/7-2020
Link: https://www.altinget.dk/artikel/195954-forsker-om-ny-undersoegelse-foraeldre-til-boern-med-handicap-er-blevet-fredloese?

Forsker om undersøgelse: Forældre til børn med handicap er blevet fredløse


Debatindlægget blev bragt første gang 7. maj

Af Emil Søbjerg Falster
Ph.d.-studerende, Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap, Roskilde Universitet

Den landsdækkende forening For Lige Vilkår har netop udgivet en større spørgeskemaundersøgelse med 1.388 besvarelser fra forældre til børn med handicap og kronisk sygdom/lidelse, der er indsamlet i efteråret 2019.

Undersøgelsen har haft til formål at afdække, hvordan forældrene oplever samarbejdet med de kommunale myndigheder og deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Konklusionerne er rystende og burde give anledning til refleksion hos alle, der beskæftiger sig med børnehandicapområdet – både på det kommunale og landspolitiske niveau.


Fem centrale konklusioner

Fem centrale konklusioner lyder på følgende måde:

  1. Første konklusion er, at 55 procent af forældrene enten er utilfredse eller meget utilfredse med samarbejdet med kommunen.
  2. For det andet oplever 91 procent af forældrene, at sagsbehandleren aldrig eller sjældent er opsøgende.
  3. For det tredje oplever 90 procent af forældrene aldrig eller sjældent at blive vejledt af kommunen.
  4. Derudover oplever 89 procent af forældrene, at de enten altid eller ofte skal varetage for mange opgaver i forbindelse med sagsbehandlingen af deres barns sag.
  5. Den femte centrale konklusion er, at 82 procent af forældrene enten altid eller ofte oplever, at samarbejdet med kommunen er stressende.

En accepteret elendighed

Det er som sådan ikke en nyhed, at børnehandicapområdet er ramt af generelle udfordringer på tværs af kommunerne.

Det har også efterhånden længe været kendt, at der ikke kun er tale om lokale udfordringer, men at der er tale om udfordringer, som bunder i den strukturelle organisering og økonomiske prioritering – eller nærmere mangel på samme.

Andelen af børn og unge med behov for hjælp og støtte har i en årrække været støt stigende, mens de økonomiske midler ikke er fulgt med.

Det er som sådan hverken nyt eller kontroversielt, men blot en elendighed, som det politiske niveau har valgt at acceptere eller som det måske ikke evner at ændre.

Udviklingen er ikke omkostningsfri

Udviklingen kan imidlertid ikke forventes at være omkostningsfri.

For det første er det skadeligt for din retsfølelse og tillid til systemet, når du erfarer, at du behandles som en person, der ikke besidder de samme rettigheder som alle andre.

LÆS MERE

https://www.altinget.dk/artikel/195954-forsker-om-ny-undersoegelse-foraeldre-til-boern-med-handicap-er-blevet-fredloese?